Den hovedpine, ingen betvivler
Der findes én trykudløst hovedpine med sin egen diagnosekode. Den rammer under landing, sidder bag det ene øje og er væk igen på en halv time.
Under et flys nedstigning skal trykket i kabinen hurtigt tilpasse sig et helt andet niveau. For nogle passagerer udløser den overgang en hovedpine, der er så genkendelig og så konsistent på tværs af beskrivelserne, at den har fået sin egen kode i det internationale klassifikationssystem for hovedpinesygdomme: 10.1.2, „headache attributed to aeroplane travel".
Det er sjældent, at en trykrelateret hovedpine er så veldefineret. De fleste af artiklerne på denne side handler om sammenhænge, der er små, omdiskuterede eller kun gælder nogle få. Flyvehovedpinen er den modsatte historie.
Kriterierne er skarpe
Et systematisk review fra 2017 samlede, hvad der er kendt om tilstanden. Beskrivelsen er konsistent på tværs af studierne:
- Ensidig — sidder næsten altid bag det ene øje eller i panden.
- Kraftig og jagende, ikke en dump trykfornemmelse.
- Kortvarig.
- Optræder overvejende under flyets nedstigning — i over 90 % af tilfældene under selve landingen.
- Forsvinder igen inden for 30 minutter, efter flyet er landet.
For at få diagnosen kræver klassifikationen mindst to episoder af præcis denne type hovedpine under flyrejse — og at anden hovedpine og bihuleproblemer er udelukket først. Kravet om gentagelse er ikke tilfældigt. En enkelt hovedpine under én flyvning kunne være noget andet — en bihuleinfektion, en tilfældig migræne, for lidt væske. Det er mønstret, der går igen flyvning efter flyvning, der gør diagnosen sikker nok til at stå alene.
af tilfældene af flyvehovedpine opstår under selve landingen — ikke under start, ikke i luften, men i de minutter, hvor kabinetrykket stiger hurtigst.
Systematisk review, The Journal of Headache and Pain, 2017Bihulerne, der ikke kan følge med
Den foreslåede mekanisme handler om bihulerne. De er lufttomme hulrum i kraniet, forbundet til omverdenen gennem smalle kanaler. Når trykket udenfor ændrer sig hurtigere, end luften i bihulen kan følge med gennem de kanaler, opstår der en ubalance mellem trykket inde og ude — barotraume. Reviewet fra 2017 peger også på en anden medvirkende mekanisme: karudvidelse i hjernen, medieret af signalstoffet prostaglandin E2. Fænomenet har sit eget navn i flyvemedicinen: aerosinusitis.
Den store, hurtige ændring versus den lille, langsomme
Det, der gør flyvehovedpinen til den bedst dokumenterede trykudløste hovedpine, der findes, er ikke mystik. Det er, at ændringen er stor, hurtig og forudsigelig, hver eneste gang et fly lander. Når trykændringen er stor nok og hurtig nok, er der ingen tvivl i litteraturen — hverken om at hovedpinen findes, eller om hvad der udløser den.
Det er værd at have i baghovedet, når man læser resten af denne hjemmeside. Uenigheden i forskningen om vejr og hovedpine handler ikke om, hvorvidt trykændringer overhovedet kan gøre noget ved hovedet. Det spørgsmål er besvaret. Uenigheden handler om de langt mindre, langt langsommere ændringer, vi lever i til daglig — dem, der tager timer eller dage i stedet for minutter.
Aneroid er bygget til at følge de langsomme trykændringer i din hverdag, ikke en flykabines. Appen er ikke medicinsk udstyr og kan hverken diagnosticere flyvehovedpine eller nogen anden lidelse — det kræver de kriterier, en læge bruger, ikke et barometer i en telefon.
Kilder
- ICHD-3, kriterium 10.1.2: „Headache attributed to aeroplane travel." Læs
- „Headache attributed to airplane travel: diagnosis, pathophysiology, and treatment – a systematic review." The Journal of Headache and Pain (2017). Læs
- „Air Travel Emergencies: Understanding and Combating Aerosinusitis." CHEST. Læs