„Der er ingen sammenhæng hos dig“

Det er det svar, ingen varslingstjeneste nogensinde kan give dig. Og for mange mennesker er det det mest værdifulde.

0,59. Det er, hvor godt en af de nyere forudsigelsesmodeller for hovedpineanfald kunne skelne en dag med anfald fra en dag uden, da den blev testet på nye patienter i en otte uger lang, prospektiv undersøgelse på to amerikanske universitetshospitaler. En model, der gættede helt tilfældigt, ville ramme 0,5. Modellen scorede 0,59 — og var samtidig dårligt kalibreret: den vurderede risikoen højere, end den faktisk var.

Det er ikke et argument for, at feltet er dårligt forsket. Det er et argument for, at forudsigelse af det enkelte anfald stadig, med de bedste værktøjer der findes, står svagt. En tjeneste, der lover at fortælle dig, hvornår du får det dårligt, lover mere end tallene bag den kan bære.

En app, der kun taler, når den tror, der er noget

Det er selve konstruktionen af en varslingstjeneste: den siger noget, når den mener, risikoen er høj, og siger ingenting resten af tiden. Den tavshed ligner et svar, men er det ikke. Den fortæller dig aldrig „jeg har kigget, og der er ingenting" — for den kigger kun efter det ene mulige udfald, den er bygget til at advare om.

Et gennemgang af litteraturen om vejr og migræne konkluderer, efter at have vejet fund med og fund uden sammenhæng op mod hinanden, at der ikke er påvist nogen årsagssammenhæng mellem vejr og migrænemønstre. Vejret optræder som en medvirkende faktor blandt mange, ikke som en hovedårsag. Det er ikke det samme som at sige, at vejret er ligegyldigt for alle. Det er en påmindelse om, at et gennemsnit på tværs af en hel befolkning ikke kan fortælle den enkelte, hvad der gælder for netop ham eller hende.

Det svar, der aldrig bliver en notifikation

Der findes et svar, som ingen varslingstjeneste af natur kan levere: at der ikke er noget at varsle om. Ikke fordi der ikke blev kigget, men fordi der blev kigget, og der ikke var en sammenhæng at finde hos netop dig. Det svar kræver, at nogen faktisk stiller spørgsmålet på de dage, hvor intet særligt sker — ikke kun på de dage, hvor noget måske gør.

Værdien i det svar er ikke lille. Det betyder, at man kan holde op med at tjekke vejrudsigten hver morgen for at gætte på, om dagen bliver god eller dårlig. Man kan lægge den bekymring fra sig, ikke fordi nogen har lovet, at vejret er uskyldigt i almindelighed, men fordi ens egne data, over tid, ikke viste et mønster hos én selv.

Det gælder også omvendt. Finder man en sammenhæng, er den heller ikke et løfte om, hvad der sker i morgen — bare en bedre baggrund at have med sig, end en fornemmelse er.