De 18 patienter, der tog fejl

Sytten af atten var sikre på, at vejret styrede deres gigt. Femten måneders målinger sagde noget andet. Studiet er fra 1996 og er stadig ubehageligt.

Forsøget var på grænsen til uhøfligt. To forskere fandt atten gigtpatienter, og sytten af dem var overbeviste om, at deres ledsmerter fulgte vejret. Så spurgte forskerne dem, hvilket vejr det var. Kulden? Fugtigheden? Trykket?

Og så målte de efter i femten måneder.

Patienterne registrerede deres smerteniveau to gange om måneden. Læger målte samtidig ømhed og funktion i leddene, så det ikke bare hvilede på selvrapportering. Vejrdata blev hentet for hele perioden. Til sidst holdt man hver enkelt patients smerter op mod præcis den vejrfaktor, patienten selv havde peget på.

Der var ingen statistisk signifikant sammenhæng. Ikke hos nogen af dem.

Den anden halvdel af forsøget er værre

Den ene af forskerne var Amos Tversky, som sammen med Daniel Kahneman havde brugt to årtier på at kortlægge menneskets systematiske tankefejl. Han nøjedes derfor ikke med at konstatere, at patienterne tog fejl. Han ville vide hvorfor.

Så gav de 97 studerende to talrækker og bad dem vurdere, hvor stærkt de to hang sammen. Rækkerne var tilfældige. Der var ingen sammenhæng overhovedet.

De studerende fandt den alligevel.

Det er hele forklaringen, og den handler ikke om gigt. Menneskets intuitive fornemmelse for „hænger de her to ting sammen" er simpelthen ikke den samme størrelse som statistikkens. Vi lægger mærke til de dage, hvor det gjorde ondt og regnede. Vi tæller ikke de dage, hvor det regnede uden at gøre ondt, og vi tæller slet ikke de dage, hvor der hverken skete det ene eller det andet. De sidste to slags dage er der flest af, og de er dem, der afgør sagen.

Hvad studiet ikke viser

Det er fristende at bruge de atten patienter som mikrofondrop, og det ville være forkert. Studiet er lille. Det handler om gigt, ikke om hovedpine. Det målte to gange om måneden, hvilket er groft, når vejret skifter på timer. Og siden er langt større undersøgelser kommet til: da 2.658 briter fik målt 9.695 smerteepisoder op mod 81.727 kontrolperioder, var der en sammenhæng med lufttrykket. Den var bare lille.

Så nej, Redelmeier og Tversky beviste ikke, at vejret er uskyldigt. De beviste noget mere ubehageligt og meget mere brugbart:

Din overbevisning om din egen sammenhæng er ikke evidens for den.

Det gælder også den anden vej. Nogle af de atten havde måske en helt reel sammenhæng, som forsøget var for lille og for grovkornet til at fange. Pointen er ikke, at folk tager fejl. Pointen er, at hverken de eller nogen anden kan afgøre det ved at tænke tilbage.

Derfor spørger Aneroid, når der ikke sker noget

Det er den direkte grund til, at appen tre gange om dagen spørger til, hvordan du har det, uden at der er sket et trykskifte. De spørgsmål føles formålsløse. De er de vigtigste i hele appen.

Uden dem har man kun de dage, hvor begge dele skete — og så er man havnet præcis samme sted som de 97 studerende med deres to tilfældige talrækker.