Slidgigt: fire studier, fire svar
Ét fandt at trykstigninger gjorde ondt. Ét fandt ingenting. Et tredje fandt det modsatte. Det fjerde fandt en sammenhæng og kaldte den selv ligegyldig.
Fire ordentlige studier. Fire forskellige svar. Ingen af dem tog fejl i metoden.
McAlindon og kolleger fulgte 200 patienter med slidgigt i knæet og fandt en klar sammenhæng: når lufttrykket steg, gjorde det mere ondt (koefficient 1,14, p = 0,02), og når temperaturen udenfor faldt, gjorde det også mere ondt (koefficient −0,01, p = 0,004). Konsistent, statistisk sikkert — og den slags sammenhæng, man kunne genfinde igen og igen hos de samme patienter.
Så fandt et andet studie ingenting
Ni år senere satte Ferreira og kolleger sig for at efterprøve nøjagtig det samme spørgsmål med en anden metode: et case-crossover-design, hvor hver patients smerteforværring blev holdt op mod netop den patients egne vejrdage. De fandt intet. Ingen synlig sammenhæng mellem temperatur, luftfugtighed, lufttryk eller nedbør og risikoen for, at en knæ-slidgigtpatient fik en dårlig dag.
Forfatternes egen konklusion var ligeud: trods patienternes beretninger ser vejrskifte ikke ud til at påvirke risikoen for en smerteforværring.
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2023 samlede en lang række af den slags studier og fandt: lufttryk og relativ luftfugtighed var positivt korreleret med smerteintensiteten ved slidgigt, mens temperatur var negativt korreleret. Et tredje svar — og et der stemmer bedre med McAlindon end med Ferreira.
Det fjerde studie, der næsten ikke tæller
Det fjerde studie er nok det mest ærlige af dem alle. Dorleijn og kolleger fulgte 222 patienter med slidgigt i hoften i to år, med målinger hver tredje måned. De fandt en sammenhæng: luftfugtighed hang sammen med patienternes smertescore, lufttryk hang sammen med deres funktionsscore. Begge dele var statistisk sikre.
Og begge dele forklarede tilsammen højst 1 % af variationen i symptomerne — både inden for den enkelte patient over tid og mellem patienter.
Så meget af variationen i symptomer forklarede vejret i et to-årigt studie af 222 hoftepatienter — selvom sammenhængen var statistisk sikker. Forfatterne kaldte den ikke klinisk relevant.
Dorleijn et al., Pain, 2014Resultaterne bekræftede patienternes oplevelse — og forklarede under en procent af den.
Fire svar, samme spørgsmål
McAlindon fandt en effekt. Ferreira fandt ingen. Metaanalysen fandt et signal på tværs af studier. Dorleijn fandt en effekt, der var så lille, at den ikke tæller klinisk. Ingen af dem tog fejl i deres metode. De stillede bare spørgsmålet på fire forskellige måder, til fire forskellige grupper patienter, og fik fire forskellige svar.
Det er ikke et argument for, at vejr og slidgigt ikke hænger sammen. Det er et argument for, at gennemsnittet af tusind patienter aldrig kan svare på, om det gælder dig.
Aneroid stiller ikke en diagnose og erstatter ikke en læge. Det appen kan, er at holde netop dit lufttryk op mod netop dine egne smerteregistreringer — og vise, om der overhovedet er noget at se, hos dig.
Kilder
- McAlindon T. et al. (2007). „Changes in Barometric Pressure and Ambient Temperature Influence Osteoarthritis Pain." The American Journal of Medicine. Læs
- Ferreira ML et al. (2016). „The influence of weather on the risk of pain exacerbation in patients with knee osteoarthritis – a case-crossover study." Osteoarthritis and Cartilage. Læs
- „Associations between weather conditions and osteoarthritis pain: a systematic review and meta-analysis" (2023). Læs
- Dorleijn DMJ et al. (2014). „Associations between weather conditions and clinical symptoms in patients with hip osteoarthritis: a 2-year cohort study." Pain. Læs