Hvor mange danskere har migræne?

Nogle af verdens grundigste hovedpineundersøgelser er lavet i København. Tallene er større, end de fleste går rundt og tror.

En dansk befolkningsundersøgelse fandt, at 25 % af kvinderne i stikprøven på et tidspunkt i livet havde haft migræne. Hver fjerde. Ikke hovedpine i al almindelighed — migræne, den specifikke diagnose. Blandt mænd var tallet 8 %. Det er tal, der er svære at få øje på i hverdagen, fordi migræne er en sygdom, folk holder for sig selv.

To målinger, tolv år fra hinanden

Nogle af de mest citerede tal på området kommer fra to undersøgelser blandt 25–36-årige i København. I 1989 havde 11,3 % af deltagerne migræne. I 2001 var tallet 15,5 %. Det ligner en stigning på fire procentpoint på tolv år, og det er fristende at læse det som et klart tegn på, at flere og flere får migræne.

Det er ikke, hvad forskerne selv konkluderede. Stikprøverne var på under 300 deltagere hver, og med den usikkerhed var stigningen ikke statistisk signifikant. Forekomsten ændrede sig ikke signifikant i intervallet 11–15 % mellem de to år. Det er en vigtig forskel: tallene steg, men man kan ikke sige, at migræne blev mere udbredt.

Nye tilfælde, hvert eneste år

Det er værd at dvæle ved, hvor grundigt det her felt faktisk er undersøgt i Danmark. Der findes ikke bare ét tal, men flere uafhængige opgørelser — livstidsforekomst, punktforekomst på to tidspunkter, og incidens — der hver især måler noget lidt forskelligt, og som alligevel stemmer overens i det store billede.

Ud over hvor mange der nogensinde har haft migræne, findes der tal for, hvor mange der får det for første gang. En dansk opfølgningsundersøgelse fandt en incidens på 8,1 nye tilfælde pr. 1.000 personår. Forholdet mellem mænd og kvinder var 1:6 — for hver mand, der fik migræne for første gang, var der seks kvinder, der gjorde det samme.

Sæt de to tal sammen, og billedet bliver tydeligt uden at man behøver regne sig frem til noget, undersøgelserne ikke selv har målt: migræne er hverken sjældent eller ligeligt fordelt. Det rammer bredt, og det rammer kvinder markant oftere end mænd. Otte nye tilfælde pr. 1.000 personår lyder ikke af meget, isoleret set — men det er et løbende tilsig, år efter år, oven i de mange, der allerede har diagnosen.

Det er værd at holde fast i, hvad undersøgelserne bag disse tal rent faktisk spurgte om. De to Københavner-undersøgelser dækker en enkelt, smal aldersgruppe — 25 til 36 år. Livstidsforekomsten på 8 % og 25 % kommer fra en bredere dansk befolkningsstikprøve. Det er ikke det samme tal målt to gange; det er forskellige udsnit af befolkningen, som forskellige studier har spurgt på forskellige tidspunkter. At de peger i samme retning — udbredt, og markant skævt fordelt mellem kønnene — er interessant i sig selv.

Den mest almindelige klage af alle

Det billede går igen andre steder. I en tysk befolkningsundersøgelse af vejrfølsomhed var hovedpine og migræne den klart hyppigste klage blandt dem, der oplevede sig som vejrfølsomme — nævnt af 61 %, langt foran alt andet på listen. Uanset hvor man spørger, lander hovedpine og migræne øverst.

Ingen af disse tal siger, hvor mange af de danskere, der reagerer på lufttryk. Det er et helt andet spørgsmål, og det er ikke besvaret af en befolkningsundersøgelse — det kan kun besvares hos den enkelte, over tid. En befolkningsundersøgelse kan fortælle, hvor mange der har diagnosen. Den kan ikke fortælle, hvad der udløser det enkelte anfald hos den enkelte person, og det er slet ikke det, den er lavet til at svare på.