Ni ud af ti var kvinder
I det største japanske datasæt var 89 % af brugerne kvinder. Det er ikke en skævhed i appen. Det er en skævhed i sygdommen.
89,2 %. I det største datasæt i denne oversigt — 4.375 brugere af en japansk hovedpine-app, 336.951 timeregistreringer af hovedpine og vejr over et helt år — var mere end otte ud af ti brugere kvinder. Det er ikke en tilfældighed, og det går igen, næsten uanset hvor man kigger hen.
Tre datasæt, samme mønster
Det japanske app-studie landede på 89,2 % kvinder (3.902 af 4.375). Da 13.207 briter hentede en tilsvarende app til at logge vejr og smerte, var 81 % af dem kvinder. Og da et systematisk review i 2025 samlede 2.696 deltagere fra 14 studier af lufttryk og migræne på tværs af et halvt århundredes forskning, var andelen 87,9 %. Tre forskellige lande, tre forskellige metoder, tre tal, der ligger tættere på hinanden, end man skulle tro.
Halvdelen af forklaringen: hvem der har sygdommen
Den mest oplagte forklaring er den rigtige: migræne rammer langt flere kvinder end mænd. En dansk opfølgningsundersøgelse fandt en migræneincidens på 8,1 nye tilfælde pr. 1.000 personår — med et forhold mellem mænd og kvinder på 1:6. En anden dansk befolkningsundersøgelse fandt en livstidsforekomst på 8 % blandt mænd og 25 % blandt kvinder. Kigger man kun på, hvem der overhovedet har sygdommen, er en skævhed mod kvinder indbygget i tallene, længe før nogen har downloadet en app.
er forholdet mellem mænd og kvinder, der får migræne, i en dansk opfølgningsundersøgelse — 8,1 nye tilfælde pr. 1.000 personår, langt de fleste af dem kvinder. I en anden dansk befolkningsundersøgelse har 8 % af mændene og 25 % af kvinderne haft migræne på et tidspunkt i livet.
Lyngberg et al., American Journal of Epidemiology, 2005Den anden halvdel: hvem der melder sig
Men regner man groft igennem på 8 % mod 25 %, skulle kvinder udgøre omkring tre fjerdedele af en migrænepopulation, hvis begge køn logger lige ivrigt. De faktiske tal i app-studierne — 81 til 89 % — ligger et pænt stykke over det. Noget af forskellen kommer af, at studierne ikke kun handler om migræne: det britiske datasæt talte også gigt, leddegigt og fibromyalgi med, som alle sammen også rammer flere kvinder end mænd. Men noget af forskellen peger også på, at kvinder ikke bare oftere har sygdommen — de melder sig også oftere til at bruge tid på at logge den.
Kvinder identificerer sig også oftere som vejrfølsomme
Det billede går igen uden for patientgrupperne. I en tysk befolkningsundersøgelse, gennemført jævnligt siden 1950erne, svarer en fast andel af befolkningen, at vejret påvirker deres helbred — og kvinder er hyppigere ramt end mænd, ifølge undersøgelsen selv. Hovedpine og migræne er i øvrigt det klart hyppigste symptom blandt dem, der overhovedet regner sig selv for vejrfølsomme. Det er ikke kun et spørgsmål om diagnose. Det er også et spørgsmål om, hvem der lægger mærke til sammenhængen og vælger at gøre noget ved den.
2025-reviewet nævner selv den skæve kønsfordeling som en af litteraturens svagheder — små stikprøver med overvægt af kvinder gør det sværere at sige noget generelt om mænd. Det er en ærlig indvending. Den ændrer ikke ved, at skævheden er reel, konsistent og for stor til at være tilfældig.
Aneroid spørger ikke til køn for at forudsige noget om dig. Appen logger dit tryk og dine svar, uanset hvem du er, og kan efter et stykke tid vise, hvad netop dine data peger på — ikke hvad gennemsnittet for din gruppe gør.
Kilder
- Katsuki M. et al. (2023). „Investigating the effects of weather on headache occurrence using a smartphone application and artificial intelligence: A retrospective observational cross-sectional study." Headache: The Journal of Head and Face Pain. Læs
- Druce KL et al. (2017). „Recruitment and Ongoing Engagement in a UK Smartphone Study Examining the Association Between Weather and Pain: Cohort Study." JMIR mHealth and uHealth. Læs
- „Impact of Barometric Pressure Changes on the Severity, Frequency, and Duration of Migraine Attacks: A Systematic Review of the Literature." Cureus (2025). Læs
- Lyngberg AC et al. (2005). „Incidence of Primary Headache: A Danish Epidemiologic Follow-up Study." American Journal of Epidemiology 161(11):1066. Læs
- Rasmussen BK et al. (1991). „Epidemiology of headache in a general population — a prevalence study." Journal of Clinical Epidemiology. Læs
- „The Prevalence of Weather Sensitivity in Germany Derived from Population Surveys." Atmosphere 13(11):1865 (2022). Læs