Næsten halvdelen af en befolkning

Tyskerne er blevet spurgt siden 1950erne. 46 % siger, vejret påvirker deres helbred. Hovedpine er langt den hyppigste klage.

46 % af tyskerne mener, at vejret påvirker deres helbred. Ti år tidligere var tallet 50 %. Tyve år tidligere 54 %. Kurven går den forkerte vej, hvis man havde forventet, at flere og flere ville mærke noget efterhånden som vejret er blevet et hyppigere samtaleemne.

Spurgt siden 1950erne

Der findes ikke ret mange befolkningsundersøgelser om vejrfølsomhed, der strækker sig over syv årtier. Den tyske gør. Institut für Demoskopie Allensbach har interviewet repræsentative stikprøver af den tyske befolkning om vejrrelaterede gener siden 1950erne, på vegne af den tyske vejrtjeneste. Den seneste runde, fra 2021, byggede på svar fra 1.080 tyske borgere. Det er en repræsentativ stikprøve, ikke et selvselekteret panel af folk, der i forvejen interesserer sig for vejret — hvilket er en del af grunden til, at tallet er værd at tage alvorligt.

I 2001-udgaven af samme undersøgelse svarede 19,2 %, at vejret påvirkede deres helbred „i høj grad", og yderligere 35,3 % at det havde „en vis indflydelse". Lagt sammen er det over halvdelen af befolkningen, der mærker noget — selv i det år, hvor totaltallet var højest af de tre.

Undersøgelsen giver ikke selv nogen forklaring på, hvorfor kurven falder. Det er ikke fordi vejret er blevet roligere — det er ikke, hvad materialet handler om. Man kan lade sig friste til at gætte på alt fra ændret sprogbrug til, hvad folk regner for et symptom værd at nævne. Det er gæt, ikke data, og de skal ikke forklædes som konklusion.

Hvad de vejrfølsomme faktisk mærker

Undersøgelsen spurgte også, hvilke symptomer det drejer sig om. Svarene er ikke jævnt fordelt. Hovedpine og migræne topper listen med 61 %, langt foran de øvrige: sløvhed 47 %, søvnforstyrrelser 46 %, træthed 42 % og ledsmerter 40 %. Ældre og kronisk syge svarer oftere ja end gennemsnittet, og kvinder svarer oftere ja end mænd. Fem symptomer, og hovedpine er ikke bare det hyppigste — det er hyppigere end de fire næste tilsammen kan hamle op med, hvis man sammenligner afstanden ned til søvnforstyrrelser og ledsmerter i bunden af listen.

Følt, ikke målt

Tallene er heller ikke stabile inden for befolkningen selv. Nogle grupper svarer langt oftere ja end andre — det er ikke ét jævnt fordelt fænomen, men noget der klumper sig sammen hos bestemte dele af befolkningen.

Det er værd at være præcis om, hvad de her tal egentlig viser. Det er ikke en måling af, om vejret rent faktisk udløser hovedpine hos 46 % af en befolkning. Det er en måling af, hvor mange der oplever, at det gør. Allensbach-undersøgelsen spørger til fornemmelsen, ikke til en dokumenteret effekt — og det er en anden ting. Samme forskningsfelt har sammenlignet Tyskland med Canada i en tilsvarende undersøgelse, hvilket i sig selv siger noget om, hvor stort et spørgsmål det her er anset for at være i mere end ét land.

Den skelnen — mellem hvad folk tror og hvad der kan måles — er ikke en fodnote. Det er hele grunden til, at et tal som 46 % ikke kan stå alene som svar på, om vejret gør dig dårlig. Det kan kun fortælle dig, hvor almindeligt det er at tro det.

Det er præcis den kløft, en app som Aneroid er bygget til at undersøge hos den enkelte — ikke ved at spørge, om man tror, vejret spiller ind, men ved at holde et faktisk trykforløb op mod, hvordan man rent faktisk har det, uge efter uge.